WordPress har det problem at man ikke kan tilgå administrationen af et domæne som indeholder specialtegn, såsom æ, ø og/eller å. Browseren kan simpelthen ikke finde ud af hvor den bliver viderestillet til, og man får en ukendt URL-fejl.
Dette er der heldigvis råd for!
Hjemmesiden URL skal i administrationen skrives uden æ, ø og å, altså den alternative måde domænerne gemmes i DNS på, for eksempel xn--domnenavn-bsd.dk
. Denne skulle gerne kunne ses i DNS administrationen hvor domænet hostes
Hvis man er så uheldig at finde ud af dette efter WordPress er installeret og opsat, skal ovenstående ændres i databasen, f. eks. med værktøjet phpMyAdmin
Felterne der skal rettes ligger i wp_options og hedder siteurl
og home
. Heri indsættes domænenavnene med de alternative stavemåder
Rigtig fint lille trick, der har reddet mig i 4 tilfælde. I bund og grund er det frustrerende, at vores nordiske bogstaver er så dårlige at benytte online..
For den almindelige hjemmesideejer er det en rigtig skidt idé at bruge æøå domæner, fordi der er så meget der skal tilrettes.
Google Analytics virker heller ikke out-of-the box med æøå domæner, ligesom det ser ud af ht hvis man deler en æøå domæne på sociale medier, hvor domænet oversættes til xn-- domænet, som godt kan se lidt skræmmende ud for den almindelige internetbruger.
Mit råd er ikke at bruge et æøå til hoveddomænet.
Helt grundlæggende så er jeg 100 % enig med Lars Skjoldby i, at man skal holde sig laaaangt væk fra æøå-domæner (eller i hvert fald blot benytte dem til at 301 redirect’e videre til samme domæne uden æøå.
Men med det sagt, så kan vi jo alle komme i situationer, hvor æøå-domænet er eneste farbare vej, og så må det jo være sådan, det er…
Ovenstående trick virker kun, hvis
/wp-admin/
er tilgængelig, men er den ikke det, så kan problemet fikses ved at skrive følgende iwp-config.php
:define('WP_HOME', 'http://XN-DOMNE.DK'); // blog url
define('WP_SITEURL', 'http://XN-DOMNE.DK'); // site url
De “override’r” indstillingen i databasen, og så er man godt kørende igen 🙂