Slingshot – Facebooks bedste skud i slangebøssen?

I går var dagen, hvor Facebook åbnede op for, at brugere på den dansk App Store kunne downloade deres nyeste app Slingshot. Vi har allerede prøvet appen af, og er klar til at komme med en vurdering af den.

Facebook Slingshot

Hvad kan den?
Mange er måske allerede bekendt med Snapchat appen, og Slingshot smager på mange måder af det samme, dog er opskriften lidt en anden.
Det fungerer på den måde, at du tager et billede eller video via appen, dette kan du så sende (Slinge) videre til dine kontakter i appen. Dine billeder og videoer, kan du desuden give et endnu mere personlig præg, ved at tegne eller tilføje tekst til dem. – Så langt, ser Snapchat og Slingshot ens ud.
Forskellen kommer i det øjeblik, du modtager et ”Shot” fra dine venner. For at kunne åbne et modtaget billede, skal du nemlig sende et retur. Dette er den helt store forskel fra Snapchat. Med Slingshot skal du med andre ord bidrage, før du kan være en del af festen.

Hvad skal jeg bruge den til?
Det betyder samtidig, at den store forskel mellem Slingshot og Snapchat bliver, at du aldrig rigtig får startet en ”samtale” med de venner du sender ”Shots” til. Men kan helt naturligt ikke svare på en besked, når man skal sende svaret, før man har set det man har modtaget.
Du skal i stedet se Slingshot, som en deluxe-udgaven af Facebook statusopdateringer. Her samler du det flotte billede, den sjove film, sammen med et par ord om hvad du laver. Det samme er dine venner nødt til at gøre, og dermed sender man i højere grad, øjebliksbilleder til hinanden, end det bliver egentlige samtaler. – Historisk set, så fungerer dette rigtig fint på Facebook, spørgsmålet er om vi behøver en hel app kun til det?

Bliver Slingshot et hit?
Hermed er spørgsmål, er det overhovedet tiden værd, at begynde at bruge Slingshot?
Det umiddelbare svar er, at et socialt netværk aldrig bliver bedre, end det antal brugere som er hoppet om bord! Det er jo ret ligegyldigt, om Slingshot er en god ide, hvis det kun er dig og Facebook som har opdaget det.
Snapchat har umiddelbart så godt fat i brugerne, at jeg har svært ved at forestille mig, at de pludselig skulle skifte til Slingshot. Samtidig er opskriften en anden, end den de nu har vænnet sig til, og med den grundlæggende bekvemmelighed og dét at alle ens venner kan findes på Snapchat, har jeg svært ved at se, hvorfor brugerne skulle valfarte over på Slingshot.

Startproblemer
En anden ting som gør, at det bliver svært at kapre nye brugere er, at Slingshot har haft lidt startvanskeligheder. Den har i øjeblikket ikke de bedste ratings på Appstore, og det skyldes primært at folk ikke modtager den obligatoriske aktiveringskode via SMS. Det er i øvrigt en erfaring, vi også har gjort os på Webitall kontoret, hvor ikke alle har modtaget en SMS, og derfor har stået uden for festlighederne.
Som med så meget andet i denne verden, så skal man undgå at lade kunderne gå forgæves, i værste fald så kommer de aldrig tilbage.

Konklusion
Konklusionen bliver derfor, at Slingshot er en flot app, ideen er ret naturlig i forhold til hvad Facebook allerede gør så godt i forvejen. – Tilgengæld får de nok svært ved at kapre en masse brugere, og derfor vil den forblive forholdsvis uinteressant som social app. Med andre ord, forbliver Snapchat på tronen, som kongen af instant øjebliksdeling.

Facebook Slingshot app

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/5 (1 vote cast)
Slingshot – Facebooks bedste skud i slangebøssen?, 4.0 out of 5 based on 1 rating

Forfatter: Emil Madsen

Blogger om content marketing og sociale medier

3 meninger om “Slingshot – Facebooks bedste skud i slangebøssen?”

  1. Er det kun mig, som har svært ved at se idéen i, at man ikke kan se noget, før man har returneret noget? Jeg tænker selv, det er et irritationsmoment, at de på den måde “kræver” noget af mig for at jeg kan se noget, en ven gerne vil sende til mig. Men jeg kan tage fejl…

  2. Det virker ærlig talt ret så ulogisk. Hvordan skulle jeg kunne sende noget tilbage når jeg ikke engang ved hvad personen har sendt? Tror Facebook har failet big time med den App.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.