Webitall til AI konference

Computerworld afholdt torsdag den 30. marts en større konference i København om kunstig intelligens, og Webitall deltag med tre udviklere.

Konferencen havde deltagere fra bl.a. IBM, Microsoft og Kammeradvokaten, og indeholdt hele 9 oplæg om forskellige problemstillinger, som alle var løst ved hjælp af kunstig intelligens. Problemerne dækkede alt fra at opdage brud på højspændingskabler til automatiske aktiehandler, og løsningerne indeholdt alt fra analyse af store mængder data, neurale netværk, genetiske algoritmer og mønstergenkendelse.

Webitall har det seneste år arbejdet med kunstig intelligens, især indenfor sundheds- og velfærdsteknologi. Helt konkret er Webitall i gang med at oplære en række neurale netværk til at genkende mønstre i anonyme patientjournaler – en spændende og kompliceret udfordring, der kræver store mængder af regnekraft, både hos mennesker og maskiner.

Konferencen var derfor yderst relevant, og gav et godt indblik i hvad der sker på området, og praktiske informationer om brug af applikationer og teknikker fra de forskellige virksomheder.

Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens, machine learning og deep learning bliver mere og udbredt, og kommer til at være en del af vores dagligdag inden længe. En verden med intelligente assistenter til Office-pakker, selvkørende biler og forskellige hjælpemidler til handicappede er her allerede.

Husk også at tilmelde dig Webitalls nyhedsbrev.